Svært ved at falde i søvn? Få 5 fantastiske tips og en gratis meditation der hjælper dig.
Ligger du og vender og drejer dig i sengen, mens tankerne kører rundt i hovedet? Eller har du så stor uro i kroppen, at det giver dig søvnproblemer?
Du er ikke den eneste. Faktisk lider hele 11 % af alle danskere har nemlig af søvnproblemer. Årsagerne til dette kan være mange. Hvad mon det er for dig?
Måske grubler du over udfordringer på dit arbejde, tænker på alle de ting du skal huske i morgen, eller måske fylder bekymringerne omkring dem du holder af.
Hvis du har svært ved at finde ro, har du sikkert også oplevet at blive helt desperat over, at nu er klokken blevet SÅ mange, at du bliver NØDT til at sove, hvis du skal have noget ud af dagen i morgen. Men tanken om dette gør det bare endnu mere umuligt at falde i søvn. Og hvad gør man så?
Jeg gætter på, du allerede har prøvet alt muligt i forvejen for at blive bedre til at falde i søvn. Men har du prøvet at gå målrettet til værks, så du vælger 2 – 3 strategier, som til sammen vil gøre den forskel?
Her får du 5 gode strategier til, hvordan du falder til ro, inden du skal sove. Comitter du dig selv til at bruge flere af dem samtidig, vil du over kort tid blive bedre til at omstille dig til en god og rolig nattesøvn.
<3
<3
1. Identificér DIT rette tidspunkt at gå i seng på.
Hvis du har svært ved at finde ro, er det afgørende, at du lærer din egen rytme at kende.
Iagttag dig selv over nogle dage, og læg mærke til, om du har et punkt på aftenen, hvor du pludselig bliver mere frisk igen. For mig sker der et eller andet omkring kl. 22. Før dette føler jeg mig passende træt, men efter kl. 22 begynder jeg at få mere energi. Og her kan det være rigtig svært at gå i seng.
Sørg derfor for at vælge et godt tidspunkt og hold fast i dette. Sæt evt. din telefon til at lave en reminder, så du husker dig selv på, at du har lovet dig det. Og undgå for alt i verden at falde i søvn på sofaen, så du ikke kan sove, når du kommer i seng
2. Rens hovedet for det, der forstyrrer dine tanker
Hvis du er typen, der har svært at lukke af for tankemylderet, vil du ikke få succes med at prøve at skubbe tankerne til side med – ja tankens – kraft. De popper bare op igen som en trold af en æske.
Derfor: Før du går i seng, så sæt dig ned at sæt ord på alle de ting, der fylder i dit hoved. Skriv det ned i en notesbog eller på et stykke papir. Ikke alt for lange udredninger. Men giv de tanker og bekymringer den opmærksomhed, de kalder på, så de derefter kan slippe deres tag i dig.
Og læg så bogen væk, hvor du ikke kan nå den, så du forhindrer dig selv i at bruge det som en huskeliste, hvor du ligger og kommer på flere ting, når du først har lagt dig.
3. Snyd dit sind for bekymringer ved at tænke på gode ting
Vi bliver ofte hængt op på de ting, som ikke går så godt. Måske tænker du selvbebrejdende tanker: “Hvorfor sagde/ gjorde jeg det?”, eller måske bekymrer du dig omkring din indsats på arbejdet eller om dine børns trivsel. Er du sådan en grubler-type, kan sindet trække dig rundt i manegen i meget lang tid. For sindet har altid mere stof at trække frem.
Måden du snyder sindet på, er ved at være proaktiv og tilføre noget nyt positivt indhold i stedet. Tænk derfor på alle de ting, der er gået godt i dag. List dem op for dig selv, store som små. Der er altid noget godt gemt i selv de sværeste ting.
Du kan også tænke på de mennesker, du er taknemmelig for i dit liv, og mærke kærligheden til dem. Eller tænke på noget, du glæder dig rigtig meget til, som for eksempel sommerferien, og drømme dig ind i, hvad der vil ske der.
Føder du din hjerne med positive ting, træner du den gradvist op i at bekymre sig mindre. Det hjælper dig til bedre at kunne sove.
4. Brug de rette remedier
Der er nogle helt bestemte ting, der er go eller no go, når det kommer til søvnproblemer. Undgå at drikke kaffe selv tidligt om aftenen. Medmindre den er koffeinfri. Det er heller ikke alle typer the, der er godt at drikke.
Undgå at læse på telefonen eller din tablet, inden du skal sove. Lyset fra elektroniske devices forstyrrer din hjerne i at falde til ro. Her er oldchool remedier meget bedre. Læs derfor bøger eller blade i stedet. Men er du alligevel nødt til at kigge på din telefon, så sørg i det mindste for at skrue meget ned for lysstyrken.
5. Få støtte til at slappe af fra meditation eller musik
Når tankerne kører af sted, eller kroppen er meget urolig, vil det for mange være en hjælp at rette fokus mod noget helt andet. Er der noget musik, du ved, du slapper rigtig godt af til, kan du eventuelt lytte til det på din telefon. Du finder f.eks. meget godt og afslappende musik på tjenester som Spotify. Prøv at lægge en hånd på maven under navlen og en hånd henover hjertet. Det har en beroligende effekt.
Du kan også lytte til en meditation, som hjælper dig med at komme ned i gear. Meditation er et af de anbefalede metoder til at bekæmpe søvnbesvær.
Der findes i dag mange meditationer som podcast eller på Youtube. Fordi jeg jævnligt taler med mennesker, der har svært ved at sove, har jeg udviklet en meditation, der specifikt hjælper dig med at finde ro, når du skal sove. Du kan hen hente meditationen gratis her.
Vælg nu hvilke strategier, du vil benytte dig af for at bekæmpe dine søvnproblemer, og commit dig til at gøre det hver aften i en længere periode. Så vil du over tid vænne din krop til at falde til ro, før du skal sove.
Vær altid opmærksom på, om der kan være andet galt, som kræver et besøg hos din læge.
Klik på billedet og hent en gratis meditation
Kilde: Videnskab.dk, rapport fra Vidensråd For Forebyggelse