Lær at meditere – 7 tommelfingerregler

Har du haft lyst til at begynde at meditere men tænker: Hvordan gør jeg lige det?

Så lær at meditere ved at kende disse 7 tommelfingerregler.

 

Er du en af dem, der har tøvet med at begynde med at meditere, fordi du ikke ved, om det er noget for dig?

 

Eller en af de mange, som tænker, at du ikke kan finde ud af at meditere?

 

Hvis du tænker sådan, så tro om igen. For meditation behøver faktisk ikke være særlig svært.

 

Du kan nemlig ikke gøre det forkert.

 

Se meditation som din tid til DIG. Som dit selvkærlige frirum, hvor der ikke behøver være en masse regler.

Du bestemmer selv – og er din egen allerbedste guru.

 

Er du alligevel lidt usikker på, hvordan du gør, så læs artiklen nedenfor med 7 tommelfingerregler, som afmystificerer meditation og giver dig nogle fifs til, hvordan du let kommer i gang.

 

 

1. Du behøver hverken sidde i lotusstilling, chante eller trække vejret på en bestemt måde, når du mediterer.

Det er mange myter om meditation. En af dem er, at du skal sidde på gulvet i lotusstilling. Men det er mindst lige så fint at sidde på en stol eller lægge dig ned.

Du behøver heller ikke sidde i hele eller halve timer med total stilhed, chante eller trække vejret på en bestemt måde. Medmindre du har lyst selvfølgelig.

Meditation handler om DIG. Og da der er mange former for meditation, gælder det blot om at finde den form, der taler til dig.

 

 

2. Meditation opleves lige så forskelligt, som vi er som mennesker.

Nogle oplever lys og farver, andre mærker fornemmelser i kroppen eller bliver berørt af følelser. Nogle lytter til sine egne tanker, og andre har svært ved at holde fokus eller oplever ingenting.

Meditation opleves vidt forskelligt, så undgå at tænke at det ene er bedre end det andet. Det afgørende er, hvordan det føles for dig.

 

 

3. Det er okay at blive forstyrret af tanker.

Vid, at det er helt naturligt, hvis du oplever uro eller rastløshed undervejs, eller hvis du bliver forstyrret af tanker om alt fra indkøbslister til beskeder, du skal huske at skrive. Selv øvede meditationsudøvere bliver forstyrret af tanker engang imellem. Især i starten er det uundgåeligt, så forvent at det vil ske.

Prøv at forestille dig, at dine tanker er som skyer langt ude i horisonten. Giv dem lov til at være der – men lad dem blot passere forbi og vend fokus tilbage til dig selv.

 

 

4. Brug din vejrtrækning som anker.

Når du mister fokus, fordi det bliver svært, eller hvis du bliver distraheret, kan du altid rette opmærksomheden tilbage på åndedrættet og blive der.

 

 

5. Du kan falde i søvn – og det er helt naturligt. 

Den tilstand, du er i, når du mediterer ligger meget tæt på søvntilstanden, hvilket gør det utroligt let falde hen, når du mediterer. Så bliv ikke irriteret over det, hvis det sker. Det er ofte et udtryk for, at du har større behov for reel hvile. Når du opdager, du fadede ud, kan du altid vende tilbage til meditationen igen.

 

 

6. Selvkærlighed og accept er essensen i meditation.

Meditationsundervisere har vidt forskellige tilgange til meditation. Min tilgang er, at meditation især handler om accept af det, der er, og om at give sig selv et selvkærligt space til at lade op og finde sig selv igen.

Mærker du uro, rastløshed eller andre følelser og kropslige spændinger, så lad det være som det er, uden at tænke, det er forkert.

Kan du acceptere det, der sker indeni, når du mediterer, har du med det samme knækket den helt store kode i meditation. At rumme dig selv på den måde er desuden en smuk form for selvkærlighed, som sikkert var en del af det, du var ude efter, da du fik lyst til at meditere.

 

 

7. I starten er det nemmere, hvis du bruger en guidet meditation.

Hvis du ikke har mediteret ret meget før, kan det være svært bare at sætte sig ned og gå i gang af dig selv. For de fleste er det lettere, hvis du har en person til at guide dig eller bruger en video eller lydfil. Der findes masser af gratis meditationer på nettet, så vælg en person, hvis kemi passer til dig. Luk så blot øjnene og lyt.

Du kan f.eks. prøve mit online meditationsunivers MIGtid gratis i en måned, som giver dig masser af skønne meditationer og hjælper dig med at komme godt fra start.

 

 

Hent en gratis meditation

 

Læs mere om, hvordan du kommer godt fra start med meditation.

 

Prøv MIGtid gratis i en måned og kom godt i gang med at meditere

feelcompany.dk

Trackbacks og pingbacks

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.