Retreat i Danmark med meditation og mindful pilates

 

Længes du efter at komme væk fra hverdagen og prioritere dig selv lidt?  

Trænger du til at stoppe op, mærke efter og finde hjem i dig selv?

Så tag med på retreat i Maribo i sensommeren og find ro og fordybelse, mens du

skruer op for kontakten til dig selv på flere planer. Vi træner bevidst nærvær

og kontakt til krop, hjerte og sjæl gennem meditation, mindful pilates,

meditative gåture, afspænding og fordybelse.

 

Det kan være svært at pleje den indre balance i en travl hverdag. Svært at prioritere tid nok tid til sig selv for at kunne lade energien fuldt op, opnå indre ro og lytte til, hvad dit hjerte fortæller dig. På retreatet falder vi ind bag hverdagstravlheden og relaterer til os selv fra kroppen, hjertet og sjælen.

Hvis du har lyst til at fordybe dig i meditation og mindful pilates og til at opleve et åbent og kærligt fællesskab med andre mennesker, som deler disse interesser, er dette kursus måske noget for dig.

Retreatet henvender sig til dig, der gerne vil komme mere ned i kroppen og blive (endnu) bedre til at mærke efter. Til dig, der har lyst til at udforske, hvordan du kan bruge meditation og pilates til at finde ro og centrering  – og som redskab til at lære dig selv bedre at kende.

 

Forkendskab til meditation og mindful pilates er ikke et krav. Alle kan være med.

 

Inspirationscenter Maribo

 

Undervisningen

I løbet af dagene vil du komme gennem øvelser, som tager afsæt i forskellige aspekter af dig selv – din krop, kontakten til dit hjerte og forbindelsen til din sjæl.

 

Når kroppen falder til ro, følger sindet med – og vice versa. Derfor arbejder vi skiftevis med kroppen via mindful pilates, og med sindet via meditation. Bevægelse er en god og brugbar metode til at have fokus på sanselighed og at skabe kontakt mellem hjerne og krop. Meditation styrker forbindelsen til både krop, hjerte og sjæl, så du bedre kan mærke, hvad der er godt for dig og hvad der ikke er. Også naturen er en kæmpe hjælp for os, når vi vil styrke kontakten til os selv.

 

Undervejs på kurset udveksler vi med hinanden mellem øvelserne, og der er plads til at ytre sig omkring det, du oplever undervejs eller det du står i i dit liv.

 

Undervisningen består bl.a. af:

  • kropsarbejde med mindful pilates
  • meditationer indendørs og/eller udendørs
  • stille stunder med refleksion
  • sansende og stilheds-gåture
  • udveksling
  • dans
  • individuelle tegne- eller skriveøvelser og andre fordybende øvelser.

Du behøver ikke besidde kreative evner, da de kreative ting, du foretager dig, kun behøver blive set af dig selv. Ligeledes behøver du ikke kunne danse for at være med. Dansen fokuser på at skabe kontakt til kroppen og på at udtrykke sig kropsligt præcis som man er 🙂

 

Vi lægger generelt op til, at alle deltager i øvelserne, men der er også plads til at trække sig, hvis der opstår behov for dette.

 

Et dagsprogram kan se således ud:

7.00 – 8.30: Morgenmad

8.30: Morgenmeditation/ mindful pilates

9.00: Meditationsundervisning inde og/eller ude

10.00: Kaffe, the og frugt

10.30: Undervisning og fordybelsesøvelser

11.30: Frokost

12.30: Selvstændig fordybelse

15.00: Kaffe, the og kage

15.30: Opsamling og mindful pilates

18.00: Aftensmad

20.30: Aktivitet. F.eks. dans eller aftenmeditation (der er ikke program alle aftener)

 

Sidste tilmeldingsdato 10. august.

 

Meditation med Stine Schou Kvistgaard

Stine arbejder ud fra en hjerte- og energibaseret tilgang, og du vil gennem meditationerne få åbnet for en stærkere hjertekontakt, styrke kontakten til kroppen, din jordforbindelse og power og få styrket forbindelsen til din sjæl.

 

Stine fører dig roligt og omsorgsfuldt gennem meditationerne. Meditationerne åbner op for nye planer i dig selv, som til sammen styrker din evne til at mærke efter og blive (endnu) bedre til at mærke, hvad der er godt for dig, og hvad der ikke er. Meditationen er guidet – dvs. foregår ikke i stilhed – hvorfor du kan deltage, uden at have mediteret før, ved blot at lytte og glide med i meditationerne efter bedste evne.

 

Meditationen er både rettet mod begyndere og øvede. Har du ikke noget kendskab til meditation, vil du forud for retreatet have mulighed for at modtage en meditation på lydfil.

 

Stine har holdt kurser i meditation siden 2014 og underviser også online i virksomheden FEEL Company.

 

 

 

Mindful pilates med Suzanne Ellefsen

At være mindful betyder at være bevidst nærværende. Du er mindful, når du er fuldt til stede i det, du gør lige nu, i dette øjeblik.

 

Suzanne guider dig gennem fordybende og lindrende kropslige, mindful pilates øvelser. På en måde hvor opmærksomhed og nærvær vægtes højere end teknik. Med kontakt til kroppen, for at få oplevelsen af en krop og et liv i bevægelse.

 

Vi vil lave fasciatræning ved bl.a. at benytte forskellige typer små bolde. Med dem kan man komme i dybden og bearbejde fascierne / bindevævet. Vi arbejder også en del med åndedrættet. Det giver en ro, som mange af os higer efter i det daglige. En tilstand, hvor der er rum til bare at være. Vi afslutter ofte med bodyscanning, en form for afspænding.

 

Suzanne underviser i mindful pilates i Aarhus og afholder kurser i Andalusien. Se mere på www.kursusiandalusien.dk

 

 

Praktisk info

Retreatet finder sted på Inspirationscenter Maribo, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo. Lolland er et dejligt sted at trække sig tilbage til – et getaway langt væk fra hverdagen.

 

Kurset starter torsdag kl. 17, og slutter søndag kl. 16.00. Ankomst om torsdagen er muligt fra kl. 15.

 

Stedet står for at servere lækre hjemmelavede måltider for os, tilberedt af primært økologiske afgrøder fra det lollandske skatkammer lokale råvarer. Stedet er især kendt for deres ingefær-the, som vi vil budt på mellem hovedmåltiderne, hvor vi også bliver budt på frugt eller kage.

 

Medbring eget sengelinned og håndklæde eller lej det på stedet. Sengelinned: 60 kr. Håndklæde: 10 kr.

 

I ugerne op til retreatet vil Stine skrive ud omkring eventuelle muligheder for at koordinere samkørsel til og fra Maribo. Samkørsel kan dog ikke garanteres. Her finder du en kørselsvejledning.

 

Der er max. 15 deltagere på kurset.

 

 <3

<3

Pris og Tilmelding

Prisen for retreatet inkl. undervisning, overnatning og fuld forplejning:

3.999 kr. p.p. i dobbeltværelse

 

 

Early Bird Pris, hvis du bestiller inden 15. juli:

3.699 kr. p.p. i dobbeltværelse

 

Prisen dækker:

Tre dages og en aftens meditations- og pilatesundervisning, 3 overnatninger i dobbeltværelse + fuld forplejning fra torsdag aften – søndag eftermiddag.

Der er mulighed for at bestille enkeltværelse til 200 kr. ekstra pr. nat.

 

Tilmelding til stine@feelcompany.dk. Din plads er sikret, når du har indbetalt depositum.

Sidste tilmeldingsdato 10. august.

 

Betaling:

Du kan betale det fulde beløb med det samme eller indbetale depositum på 1.500 kr. for at sikre din plads på holdet og betale det resterende beløb senest en måned før.

Indbetal beløbet til konto nr. 0891 0002030726 eller via Mobilepay til 23 42 42 16.

 

 

Kontakt

Er der noget, du vil spørge om, så tøv ikke med at skrive eller ringe til os:

 

Stine (kursusleder):

Mobil: 23 42 42 16      Mail: stine@feelcompany.dk

Stine Schou Kvistgaard og Suzanne Ellefsen

 

 

Læs mere om vores kursus i Andalusien til april 2018

 

%d bloggers like this: