Om hvorfor jeg virkelig ikke følte mig som en Flamencodanserinde i går
EFTER FERIEN:
Kender du de der dage, hvor du bare har lyst til at blive liggende under dynen.
Sådan en dag havde jeg i går. Og i forgårs.
Måske skyldtes det, at jeg havde et par svære arbejdsopgaver foran mig. Eller måske var det, fordi min mand pludselig måtte tage af sted på en fire-dages rejse, og jeg stod alene med 2 efter-ferien-trætte børn, som konstant var i totterne på hinanden. Måske fordi jeg også selv var lidt træt efter en solrig ferie og nu kiggede ud på regnvejret. Og fordi jeg nu var udstyret med en særligt kort – nej en næsten ikke-eksisterende – lunte.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det var. Faktum var i hvert fald, at jeg mistede balancen. Ikke så smart, hvis man gerne vil være en Flamencodanserinde, vel?
Egentlig tror jeg nok, at det var min egen forestilling, om hvordan tingene skulle være, der var den værste mood killer: Min drøm om, at jeg – netop hjemvendt fra10 dage i mine forældres elskede hus i Andalusien – nu skulle føle mig rigtig ladet op og levende – som en smuk og sej Flamencodanserinde …
Når jeg er dernede i de smukke omgivelser under solen, og mærker den bløde luft og den søde duft af jasmin, der lægger sig over den lille hvide bjerglandsby om aftenen, kan jeg ind imellem få den følelse. Altså hvis man må have lov at sige det højt.
Der får jeg særligt ofte følelsen af, at livet er let. At verden er smuk og farverig. At jeg er stærk, og på samme tid kan stampe i gulvet med stolthed og kraft mens jeg bevæger elegante fingre i en smuk dans omkring kroppen. Jeg er sikker på, du forstår billedet på, hvad det er, jeg prøver at sige.
Ikke at jeg aldrig har den følelse herhjemme, men dernede er den ligesom mere tilgængelig. Og stærkere. Og når jeg rejser hjem fra Spanien plejer alt det, der er blevet vækket i mig, at blive der for en tid.
Men sådan en dag var det ikke i går. Eller i forgårs. Jeg følte mig bestemt ikke som nogen Flamencodanser. Nærmere som en gammel pensioneret Flamencodanserinde, som sad og så på billederne fra “dengang”. Og jeg blev ret trist og modløs ved tanken, for at være ærlig.
Men så lagde jeg pludselig mærke til noget nyt på det smukke billede af en Flamencodanserinde, som jeg har hængende på vores badeværelse. Jeg så hende på en ny måde. Lagde mærke til hvordan hun kiggede ned. Med bukket hoved, og blikket mod hendes ene ben, der stod fæstnet til jorden. Foden mod jorden. Jordforbindelse. Eftertænksomhed. Som om hun lige skulle tjekke sit ståsted.
Og det var præcis det, jeg havde brug for.
Og hvorfor fortæller jeg dig hele denne sørgelige affære, tænker du måske. Det, jeg vil hen til, er det, der så virkede for mig. Det, der fik mig videre. Og jeg håber, at jeg ved at fortælle om det, der hjalp mig, måske får dig til at komme i tanker om, hvad der plejer at virke for dig. Så du har det top of mind, hvis det snart er dig, der ligger der under dynen og ikke har lyst til at stå op. For det sker jo fra tid til anden for de fleste af os.
Det jeg gjorde (da jeg først havde grublet lidt over det i nogen tid) var at bruge mine livliner. De kommer lige her:
Mine livliner
- Jeg mindede mig selv om, at jeg selv skaber min virkelighed. Så jeg hankede op i mig selv, talte mere kærligt til ungerne og lagde bevidst mærke til de flotte efterårsfarver på vores vej, da jeg afleverede mine piger. Det måtte da være en start.
- Jeg ringede til en ven. Det er ikke altid let at række ud, når tingene er svært, men åh hvor er det en befrielse at tale med en, man kender godt, få sagt det højt, der nager én og kunne trække vejret igen. (Tak Maria <3)
- Jeg gjorde noget godt for mig selv. Jeg ryddede op omkring mig, fordi jeg FORTJENTE, at der var pænt omkring mig. Jeg tændte stearinlys, lavede en god kop kaffe og satte lidt musik på.
- Jeg mediterede. 2 gange i træk endda. I stedet for at kaste mig over de arbejdsopgaver, som stressede mig. Først med meditationen ”Træk energien hjem”, som hjalp mig med at stoppe med at fokusere på alle andre, ydre ting i stedet for mig selv. (Det er enormt svært at være i balance, hvis øjnene flakker rundt og kigger på alle mulige andre ting i stedet for at holde sit fokus hjemme hos sig selv.) Bagefter lavede jeg min ”Groundingmeditation”, som altid giver mig følelsen af stabilitet, styrke og at blive ladet op.
De 4 ting forvandlede til sammen det hele. Jeg kom tilbage i mig selv og fik genskabt balancen. Flamencodanserinden kunne nu kigge fremad. I hvert fald for en tid.
Hvis ikke jeg lyttede til det, Flamencodanserinden mindede mig om, kunne det sagtens være blevet sådan en af de dage, hvor jeg fik arbejdet lidt for intenst, lidt for meget og i en dårlig energi, der handlede om bare at få tingene gjort. Det scenarie kender jeg, så jeg ved også udmærket, hvad det er for en følelse, jeg ville sidde med, når dagen var slut. Alt jeg var blevet snydt for glæden og ”dansen”.
Men fordi jeg lyttede blev resultatet, at de arbejdsopgaver, som jeg troede ville tage mig 3 timer, i stedet kun tog 1. Jeg bliver stadig overrasket og forundret over, hver gang det sker for mig. Men det gør det tit. Hvis bare jeg får lyttet til, hvad jeg har brug for, går alting meget lettere.
Grunden til, at det hele klappede – og der til sidst blev tid til også at nyde livet lidt – var at jeg fokuserede på mig selv først. Jeg rettede fokus indad i stedet for at have fokus på alle mulige andre mennesker, og alle mulige ydre ting. Jeg genvandt balancen.
Hvad mon du gør, når du mister balancen? Hvad mon dine livliner er?
Nu ville det jo være fantastisk at slutte historien af med at sige, at jeg med det samme følte mig som en levende og farverig Flamencodanserinde. Det ville ikke være helt sandt. Men styrken, energien og balancen vendte tilbage. Og det gjorde mig glad og taknemmelig. Jeg trøstede mig selv med, at jeg nok ville danse videre en anden dag lige snart.
Nogle gange går det hurtigt – hvis man får lyttet til, hvad man har brug for. For allerede i dag vågnede jeg igen op med masser energi og power!
Derfor: Brug dine livliner, når du mister balancen!
De meditationer, jeg nævner her i artiklen, nogle af de mange meditationer, du får i mit meditationsabonnement MIGtid, som du lige nu kan prøve gratis i en måned. Læs mere om MIGtid her.
Meditationerne kan også købes enkeltvis. Her finder du Groundingmeditationen. Ikke alle meditationer er kommet på webshoppen endnu, så skriv til mig, hvis du vil have fat i dem.
Du kan følge mig på Facebook lige her.
Få artikler som disse, inspirationsvideoer, meditationsvideoer og meget andet indhold serveret direkte i din mailboks, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Du får med det samme tilsendt meditationen “Kom godt hjem”, som hjælper dig med at slippe arbejdet, når du har fri.